Uro i benene – Benmassage kan være effektiv til at lindre

Kender du til uro i benene?
Her kan fysiurgisk massage være en god hjælp. Ligeledes kan benmassage være effektiv til at lindre spændinger og smerter i muskler og led. Jeg fokuserer på, at give en dybdegående massage, som kan hjælpe med at skabe bedre mobilitet og balance i kroppen.
Har man lyst kan jeg massere dine fødder efterfølgende – de vil elske dig for det ❤

kh. Karin
tlf. 24 23 23 96 eller kig efter tid på zomacare’s onlinebooking

Zomacare Online Booking

Hvordan jeg spiste mig ud af leddegigt

Min egen historie om, hvordan jeg spiste mig ud af leddegigt!
 
For ca. 12 år siden blev jeg diagnosticeret med leddegigt. Jeg var ret hurtig klar over, at jeg ville prøve alternative muligheder, inden jeg som min reumatolog anbefalede, at starte på Methotrexat.
Af en eller anden grund havde jeg som hel ung (inden jeg selv blev behandler) , rendt rundt til foredrag med læge Claus Hancke, som på det tidspunkt var indehaver af IOM-klinikken i Lyngby. Jeg synes allerede dengang, at det var så fascinerende, hvordan han havde hjulpet og helbredt en masse mennesker blot ved hjælp af kostomlægning, vitaminer, mineraler og kosttilskud. Så jeg var slet ikke i tvivl om, hvem jeg skulle kontakte, da jeg pludselig selv blev ramt af sygdom. Det skulle vise sig, at Claus blev min redning ud af dette, rent ud sagt smertehelvede, som det er at have leddegigt. Som massør og zoneterapeut er jeg dybt afhængig af mine hænder, så jeg besluttede at gå All-in.
 
Den vigtigste ændring jeg foretog, var min kost. Jeg begyndte at spise en mere basisk kost der indeholdt flere friske frugter, grøntsager, fuldkorn og kød fra fritgående dyr. Ligeledes undgik jeg alt, der var kendt for at forværre inflammation som feks raffineret sukker, mælk, hvedemel, mættet fedt, rødt kød, kaffe og alkohol. Ligeledes alt med eddike. Jeg lærte at eddike kunne fremprovokere et gigtanfald, så det undgik jeg.
 
Jeg supplerede min kost med rigelige mængder vitaminer og mineraler for at sikre, at jeg fik alle de nødvendige næringsstoffer. Disse tilskud hjalp med at understøtte mit eget immunsystem og fremme helingsprocessen i min krop.
 
Ligeledes indtog jeg kæmpe mængder af omega 3 (fiskeolie). Det dæmper ligeledes inflammation i kroppen.
 
En anden vigtig ting jeg gjorde var at drikke Kangenvand, som er ioniseret alkalisk vand. Dette vand siges at have antiinflammatoriske egenskaber og hjælper med at genoprette kroppens pH-balance.
 
Eftersom jeg selv er Zoneterapeut, var det naturligt for mig jævnligt at få zoneterapi Her bliver bestemte punkter under fødderne stimuleret, og det hjalp på lindring af smerterne, samt det fik mig til at slappe mere af.
 
Visualiseringsteknikker var også en del af min behandlingsplan. Ved at bruge visualisering og positiv tænkning forestillede jeg mig, hvordan min krop blev helbredt og fri for smerte. Det hjalp mig med at opretholde en positiv mental tilstand og styrke min tro på helbredelse.
 
Motion var daglige gåture med min daværende hund.
 
Det er vigtigt for mig at sige, at enhver persons oplevelse med leddegigt kan være forskellig, og hvad der fungerede for mig, fungerer muligvis ikke for alle.
 
Det er altid vigtigt at konsultere en kvalificeret sundhedsperson, før man foretager større ændringer i ens behandlingsplan eller kost.
 
I dag er jeg stadig smertefri, tænker stadig over hvad jeg spiser, men slet ikke i samme grad. Der er plads til det hele, blot med måde.
 
Har nu taget en kostvejlederuddannelse, da det har vækket min interesse, hvad kostens betydning for helbredet har. Jeg var fuldstændig fanatisk i ca. 1 år. Det var det hele værd. Det virker for mange ganske uoverskueligt at komme i gang med en kostomlægning. En lille ting jeg kan give videre er, at i stedet for at fokusere på alle de ting du IKKE må spise, så fokuser på alle de ting du gerne må spise 🙂
 
Det handler om mindset, at tage en beslutning om ændring af livsstil, men så er der også en hel ny verden der åbner sig 🙂
 
Kærligst Karin

Velkommen til ZomaCares blog

Velkommen til ZomaCares nye blog!

Jeg er utroligt glad for at præsentere min splinternye blog, hvor jeg vil dele spændende indhold, tips, og inspiration til et sundt og lykkeligt liv. Hos Zomacare er mit mål at fremme velvære og trivsel, og denne blog er en naturlig forlængelse af mit engagement i at hjælpe mine læsere med at opnå deres bedste selv.

På Zomacares blog vil du finde artikler om en bred vifte af emner, lige fra sund kost og motion til mindfulness og mental balance. Jeg vil også dele succeshistorier fra vores kunder, ekspertrådgivning fra mit team af specialister samt de seneste forskningsresultater inden for sundhed og velvære.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig Zomacares nyhedsbrev, så du kan modtage regelmæssige opdateringer og være blandt de første til at få adgang til Zomacares nyeste indhold. Følg også med på mine sociale mediekanaler, hvor jeg deler ekstra tips og sjove aktiviteter.

Jeg håber, at du vil nyde at følge min blog og finde værdifuld indsigt, der kan gøre en forskel i dit liv. Sammen kan vi skabe et positivt miljø, der fremmer velvære og lykke for alle.

Endnu engang, hjertelig velkommen til Zomacares blog!

De bedste hilsner,
Karin

Vær den første til at modtage de sidste nyheder
og last minute tilbud fra ZomaCare.